Tegn på huller i tænderne
De fleste mennesker får på et tidspunkt huller i tænderne, også kaldet caries. Det er den mest almindelige tandsygdom, og hver dag får mange behandlet deres huller/caries. Ikke desto mindre er huller/ caries i tænderne ofte let at forebygge. Hvis man har et begyndende hul, kan det oftest holdes nede, så det ikke udvikler sig.
Uanset om du har et begyndende hul eller et hul, der kræver behandling nu og her, er det en fordel at vide, hvordan huller i tænderne ser ud og føles. Det gør dig i stand til at handle på problemet så hensigtsmæssigt som muligt.
Mørke pletter på tænderne
Et tydeligt tegn på caries/huller i tænderne er synlige brune pletter på tænderne. I nogle tilfælde kan der også være tale om grålige områder. Ofte vokser de mørke pletter sig større og større. I takt med at caries-sygdommen udvikler sig, kan der opstå deciderede huller ind i tanden. Det sker, når et område på tanden er så inficeret med bakterier, at tandens ydre overflade bliver skrøbelig og begynder at smuldreAndre symptomer på huller i tænderne
- Tandpine
- Øget temperaturfølsomhed – smerter ved indtag af kolde, varme og/eller søde ting.
- Smerter når du tygger
- Og af og til: dårlig ånde og/eller ubehagelig smag i munden